SEAS-NVE, køb strøm, elselskab

Ørsted privatkundeforretning er blevet købt af SEAS-NVE pr. den 1. september 2020

Det betyder, at du nu får strøm fra SEAS-NVE Energi A/S. Og vi glæder os til at give dig en rigtig god oplevelse hos os.

Her kan du se, hvad det betyder for dig.

1. Hvorfor har Ørsted solgt deres privatkundeforretning?

Det er et led i Ørsteds strategiske retning, hvor fokus i højere grad skal være på global grøn energiproduktion og ikke på salg af energi til private kunder.

2. Hvem får jeg strøm fra nu?

Fra den 1. september 2020 får du din strøm fra SEAS-NVE Energi A/S. 

3. Er mit årlige elforbrug stadig dækket af vindstrøm?

Ja, dit årlige elforbrug vil fortsat være dækket af vindstrøm fra danske havvindmøller.

4. Har det nogen betydning for min regning?

Nej, du betaler det, du plejer, og du modtager også din regning på det tidspunkt, du er vant til. Men du vil fremover modtage dine regninger fra SEAS-NVE Energi A/S og ikke Ørsted. Det kan dog være, at du her i september vil modtage din regning fra Ørsted, fordi ændringen ikke er slået igennem endnu. Det er helt fint, og du betaler bare, som du plejer.

5. Har det nogen betydning for min aftale og pris?

Nej, det betyder ikke noget for din aftale hos os. Dine vilkår er helt de samme, og du betaler den samme pris og på samme tidspunkt, som du er vant til.

6. Fortsætter min Betalingsserviceaftale?

Ja, er din regning tilmeldt Betalingsservice, fortsætter det, og du skal ikke gøre noget.

7. Hvorfor er det Ørsted, der har trukket penge på min konto? Jeg troede, I hed SEAS-NVE nu.

Det er fordi, at vi har sendt din regning/opkrævning, mens vi stadig hed Ørsted. Nets kan ikke ændre navnet for en opkrævning, der er sendt ud. Men bare rolig. Dine penge ender det helt rigtige sted, så du skal ikke gøre noget.

8. Hvem skal jeg ringe eller skrive til, hvis jeg har brug for hjælp?

Du kan ringe til os på 72 10 30 33. Og du skriver til os på samme måde, som du plejer.

9. Hvordan logger jeg på selvbetjeningen?

Fremover finder du vores selvbetjening på seas-nve.dk/login, hvor du logger på, som du plejer.

10. Kan jeg stadig bruge appen Mit Ørsted?

Ja, du kan stadig bruge appen, men den hedder nu SEAS-NVE – tidl. Mit Ørsted. Du skal bare huske at opdatere den.

11. Hvad er SEAS-NVE for et selskab?

SEAS-NVE koncernen er en andelsejet energi- og fibernetkoncern, der tilbyder lynhurtigt internet, udruller ladeinfrastruktur til elbiler og skaber energirigtige løsninger i hverdagen. Koncernen beskæftiger over 1.700 kolleger. Læs mere på www.seas-nve.dk/koncernen.

12. Hvad sker der med mine data?

Der sker ikke noget med dine data. De bliver liggende i det samme selskab, og vi behandler dem på samme måde, som vi plejer.